FAQ

Find svar på de oftest stillede spørgsmål

FAQ

Et gratis læringsspil målrettet medarbejdere i små og mellemstore virksomheder og deres ledere. SikkerKollega skærper brugerens opmærksomhed og evne til at gennemskue svindelforsøg gennem quizzer og dilemmaer fra genkendelige hverdagssituationer.

SikkerKollega hjælper virksomheder til at opbygge en stærk sikkerhedskultur, hvor den enkelte medarbejder er bevidst om sin egen rolle som en aktiv del af virksomhedens værn mod svindel.

Spilletiden er helt op til den enkelte, der kan bruge fem minutter på at gå på opdagelse i materialet eller flere timer på at diskutere og gå i dybden. Der er unikt indhold til cirka en times aktivitet, men man kan med fordel vende tilbage til dele af indholdet.

SikkerKollega kan benyttes i arbejdstiden såvel som i fritiden. Vi anbefaler, at ledelsen opfordrer de ansatte til at bruge en halv times arbejdstid til at gå på opdagelse i spillet. Da medarbejdere har forskellige ansvarsområder, så er ikke alle dele af spillet lige relevant for alle. Med udgangspunkt i en plantegning over en virksomhed, kan brugeren selv vælge hvilke ”rum”, denne ønsker at udforske.

SikkerKollega kan tilgås som app eller her på hjemmesiden. Det er op til medarbejderne, hvordan de vil tilgå spillet. Ønsker de at holde pause og vende tilbage til samme sted (fremfor at starte forfra), kræver det, at de fortsætter på samme telefon, tablet eller computer.

SikkerKollega kræver ikke noget særligt software. Spillet kan tilgås gennem din almindelige internetbrowser eller som på en smartphone ved at hente appen i AppStore (iPhone) eller Google Play (Android).

Ja! Du skal gå forrest og vise dine medarbejdere, at sikkerhed er et emne, virksomheden tager alvorligt. Svindel og industrispionage er ikke kun noget, der sker ”for de andre” eller dem, der er uheldige. Det er reelle trusler, men med konkrete og simple tiltag kan alle ansatte være med til at gøre arbejdspladsen mindre sårbar overfor svindelforsøg.

Når du har introduceret SikkerKollega, skal du sørge for at omsætte læringen fra spillet til konkrete forbedringer af sikkerheden i virksomheden. Du kan finde inspiration på siden ”Til ledere”.

Ja, når spillet åbnes, kan du vælge sprog (dansk/engelsk).

Det er begge dele. SikkerKollega er udviklet af en af landets førende virksomheder indenfor sikkerhedsrådgivning, og spillet gennemgår alle de vigtigste råd og retningslinjer for en stærk sikkerhedskultur – i et format der er sjovt og let tilgængeligt.

Nej, brugeren deler ingen oplysninger om sig selv eller sin arbejdsplads. Dog er det en mulighed at tilføje navn og titel på diplomer, ligesom medarbejderen kan vælge at sende diplomer til en e-mailadresse. Disse oplysninger gemmes ikke.

Nej, brugeren deler ingen oplysninger om virksomheden; hverken virksomhedens navn, adresse eller følsomme informationer.

Nej, resultater gemmes kun i brugerens egen browser/app. Men vi anbefaler, at ledelsen bruger SikkerKollega som afsæt til at sætte fokus på sikkerhed, f.eks. kan I holde et opsamlende møde til fælles refleksion over resultater og ny viden. Du kan også opfordre dine medarbejdere til at sende dig deres diplomer/certifikater ved gennemførelse – så ved du, hvem der er ”sikre kolleger”.

Nej, SikkerKollega er finansieret af Industriens Fond og indeholder ingen reklamer. Data fra app’en lagres ikke.

I SikkerKollega bevæger brugeren sig rundt i en fiktiv virksomhed med reception, kontor, ledelse og produktionshal samt i et privat hjem. Brugeren vælger selv, hvilke rum denne finder relevant. Men der er læring at hente for alle typer medarbejdere i alle spillets ”rum” – uanset om du er leder eller lærling, receptionist eller journalist.